Om mig selv

Oprindelig er jeg fra Silkeborg men har i de sidste mere end 20 år boet i og omkring København. Siden 2007 har jeg boet i Lyngby. Holder dog stadig meget af at komme i Silkeborg.

Jeg er uddannet jurist og advokat. Til daglig arbejder jeg i en retssagsenhed i en offentlig styrelse.

Jeg begyndte så småt at skrive små novellelignende tekster i studietiden til studiebladet. Som egentlig forfatter debuterede jeg i 1998 og skrev aktivt og produktivt i de efterfølgende år. Siden 2004 – på nær en enkelt udgivelse i 2009 – har det desværre ligget stille med nye bøger fra mig. Jeg håber dog, at jeg om ikke alt for længe igen får tid og overskud til at skrive.

Malerier er noget relativt nyt, som jeg har kastet mig over, når alle andre i huset sover …

Søren Würtz